Kapitel 14 af 15
Livets ligninger
Drake- og Seager-ligningerne er måder at organisere det, vi ikke ved, på. De er spekulative rammer, ikke forudsigelser: intet tal på denne side er et estimat af virkelige civilisationer eller af liv.
- Solen 5.772 K
- Solen 5,772 K
Kopparapu et al. 2014 (fluxer for den beboelige zone); stjernefarver fra looks.teff_rgb
N = R★ · f_p · n_e · f_l · f_i · f_c · L
Forudindstillinger: de 1961 Green Bank-værdier og det "almindeligt citerede sæt" gentages i sekundære kilder; mødets egen protokol er ikke kontrolleret. "Data hvor vi har dem" bruger de målte led nedenfor og lader de ukendte stå, hvor du har sat dem. R★ er stjerner pr. år; Mælkevejens målte rate på 1,65 ± 0,19 M☉ pr. år (Licquia & Newman 2015) er en masse, ikke et antal.
| Led | Hvor godt vi kender den | Værdi og kilde |
|---|---|---|
| R★ | Målt | 1,65 ± 0,19 M☉/yr stjernedannelse (Licquia & Newman 2015); stjerner pr. år kræver en initial massefunktion |
| f_p | Målt | ≈ 1: 0,77 små planeter per GK-stjerne ved 50–300 d (Burke et al. 2015); ≈ 2,5 per M-dværg ved P < 200 d (Dressing & Charbonneau 2015) |
| n_e | Begrænset | η⊕ = 0,37–0,60 for 0,5–1,5 R⊕ i den konservative zone omkring 4800–6300 K-stjerner (Bryson et al. 2021); 11 ± 4% for 1–2 R⊕ ved 1–4 × Jordens flux (Petigura et al. 2013) |
| f_l, f_i, f_c, L | Ukendt | Ingen data. Enhver værdi er en holdning. |
Ét tal skjuler usikkerheden. Efter Sandberg, Drexler & Ord (2018) trækkes hvert led i stedet fra et interval: R★ 1–100, f_p 0,1–1, n_e 0,1–1, f_i 0,001–1, f_c 0,01–1, L 100–10¹⁰ år, alle log-uniforme. Deres f_l kommer fra en log-normal model af den rate, hvormed liv opstår; her er f_l en log-uniform stedfortræder fra 10⁻ᵏ til 1, med k på skyderen. Trækningerne er seedede, så resultatet kan gentages.
| Størrelse | Værdi | Kilde |
|---|---|---|
| Denne side, k = 10: median N | 0.036 | 90% af trækningerne mellem 10^-7,9 og 10^5,0 [calc] |
| Denne side, k = 10: P(N < 1) | 64% | [beregnet] |
| Sandberg et al. 2018: median N | 0.32 | med deres f_l-model; middelværdien er omkring 27 millioner, hvilket er grunden til, at et enkelt gennemsnit vildleder |
| Sandberg et al. 2018: P(N < 1) | ≈ 52% | deres priorer |
Seager-ligningen
N = N★ · F_Q · F_HZ · F_O · F_L · F_S
Den tæller planeter, hvor en biosignaturgas kunne detekteres, ikke civilisationer (Seager 2018): observerede stjerner, andelen der er rolige, med klippeplaneter i den beboelige zone, observerbare, med liv, og hvis liv danner en detekterbar gas.
Startværdier: N★ = 30.000 M-dværge, der er lysstærke nok til JWST, F_Q · F_HZ = 0,15, F_O = 0,001, F_L = 1, F_S = 0,5, hvilket giver N ≈ 2. De stammer fra sekundære resuméer af Seagers foredrag og artikel og er ikke kontrolleret mod artiklen her; F_L = 1 er en antagelse, ikke en måling. Andelen i den beboelige zone linker til tallene i kapitlet Population.
Kilder
- Sandberg, Drexler & Ord 2018, Dissolving the Fermi Paradox
- Seager 2018, Int. J. Astrobiology 17, 294 (Seager-ligningen)
- Licquia & Newman 2015, ApJ 806, 96 (Mælkevejens stjernedannelsesrate)
- Burke et al. 2015, ApJ 809, 8 (Kepler-forekomst)
- Dressing & Charbonneau 2015, ApJ 807, 45 (forekomst omkring M-dværge)
- Bryson et al. 2021, AJ 161, 36 (η⊕)
- Petigura, Howard & Marcy 2013, PNAS 110, 19273